Om mine figurer

" Henrik Fischer udtaler om sig selv og sit arbejde:
"Jeg er en temmelig uhæmmet kigger." og fortsætter: " Jeg stirrer så intenst på andre mennesker, som jeg overhovedet kan. Jeg har brugt år til at studere ansigtets fysiognomi, -senere selve kroppen og dens måde at bevæge sig på. Specielt dobbeltbevægelser har jeg været fascineret af så længe jeg kan huske.."
''Henrik Fischer udtaler videre:
" Jeg har det sådan at ting bliver store i min fantasi. Fra barn kan jeg erindre denne uhæmmede vækst, hvor kropsdele antog uanede dimensioner. Og jeg kan erindre juletravlheden i Magasin i Århus som ganske lille. Alle de store bagdele i hovedhøjde. Jeg kan huske hvordan det var svært at finde den rigtige mor og hvor flovt det var at tage fejl."

Mange af Henrik Fischers figurer er delt i to enkelte dele med hver deres eget liv, deres egen vilje. Ikke fri vilje. Men han viser ofte modsat rettede bevægelser angst / nysgerrighed, indadvendthed / udadvendthed osv. Tidligere brugte han ofte blødhed kontra stivhed i sine figurer. Det er ikke hans tema nu, men harmoni og disharmoni spiller en vigtig rolle.

Ligeledes er musik et tema som han gang på gang vender tilbage til. Musikken er selv et udtryksmiddel.
Henrik Fischer afslutter med følgende: "Musik som begreb er udtryk for sjælsdybde og viser samspil, samhørighed eller elskov mellem musiker og musikinstrumentet."
Musik eller ikke musik. Henrik Fischer arbejder altid med rytme og bevægelse, tyngde og lethed.

Henrik Fischer født i 1949 og har arbejdet med skulptur i 30 år.
Skulptør Henrik Fischer tager altid udgangspunkt i den menneskelige krop, hvor han forsøger at give sine figurer deres liv indefra.
Hans foretrukne materiale er ler, men han anvender også sten, jern og træ, når han udtrykker kroppens blødhed og tyngde.
Det er karakteristisk for Henrik Fischer, at han i sit formsprog lægger vægt på bevægelse i sine skulpturer - en bevægelse, der tilfører figurerne en forunderlig lethed."

Erik Jacobsen, Galleri Uggerby.